Gallo Gartneriet

 

Hjemmeside : www.gallogartneriet.dk

 

billed8

 

Gallo Gartneriet, der blev startet i 1990, ligger mellem Rolighedsvej og Grenåbanen (neden for Psykiatrisk Hospital).


Gartneriet består af to jordstykker, hvor der dyrkes blomster og grøntsager, rabarber, krydderurter og bær. Derudover har vi tre mindre drivhuse, hvor der produceres tomater, chili, krydderurter og  mini-agurker. Der bliver også indkøbt en del varer til videresalg hos lokale statskontrollerede økologiske avlere eller hos Solhjulet i Bjerringbro. Det hele sælges fra salgsboden, der ligger ud til Rolighedsvej. Vi binder hyggelige, naturlige blomsterbuketter til salg og der laves desuden pileflet, adventskranse, dør- og gravkranse samt juledekorationer fra slutningen af november og indtil jul.


Gartneriet adskiller sig fra de øvrige Gallo Aktiviteter ved, at alt foregår udendørs. Dette, samt stedets naturskønne beliggenhed tæt ved skov og strand, tiltrækker en del folk , især om sommeren.  Alle er velkomne som frivillige på Gartneriet, man behøver ikke at have tilknytning til psykiatrien - bare du kan lide naturen og vil nyde af dens gavnlige virkning. Vi tager gerne i mod hjælp fra både faste medarbejdere og "løsarbejdere", der gerne vil have lidt sol på ryggen og jord under neglene i sommermånederne. Vi er igang med at udvikle haven, således at det kan blive et lærested og opholdssted.


Forudsætningerne for at kunne komme i skånejob er bla., at du er førtidspensionist og psykiatribruger. For at komme i betragtning er der en praktik / prøvetid på 1-3 måneder. Vi modtager gerne personer, der skal i arbejdsprøvning efter nærmere aftale med sagsbehandler.


Arbejdstiden er individuel i forhold til den enkelte medarbejder, men ligger i tidsrummet mellem 09:00 og 17:00 tirsdag til fredag.

 

 

 

Gallo Gartneriet

Rolighedsvej 6, - 8240 Risskov

Tlf. nr.  : 26 16 51 98

Åbent : tirsdag - fredag 10:00 - 17:00

Hjemmeside : www.gallogartneriet.dk

 

 

Gartneriets administration og postadresse :

Gallo Skolen

Blåmunkevej 6, - 8240 Risskov

Tlf. nr. 86 17 51 98

Mail :  This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.