Gallojob

 

Hjemmeside : www.gallojob.dk

 



I Gallojob opretter og formidler vi job med løntilskud. Vi tilbyder service og kompetence indenfor det område, som betegnes ’det rummelige arbejdsmarked’. Vi har 12 års erfaring med at skabe jobmuligheder på særlige vilkår som et tilbud både til jobsøger og arbejdsgiver. Gallojobs målgruppe er førtidspensionister, som har fået førtidspension primært på baggrund af et sårbart sind. Vi opretter job både i private og offentlige virksomheder.

Vores filosofi er, at meningsfuldt arbejde skaber større glæde. Vi fokuserer i høj grad på muligheder og ressourcer hos den enkelte jobsøger frem for sygdom og begrænsninger. Vores erfaring er den, at også på arbejdspladsen bliver der skubbet til fordomme, når man åbner for nye typer af medarbejdere. Man bliver mere rummelig og får en forståelse for, at folk med en skrøbelig psyke også har noget at give til en arbejdsplads.

Job med løntilskud til førtidspensionister bliver også kaldt skånejob. Det betyder, at man arbejder på særlige vilkår. Det særlige er, at man aftaler individuelle arbejdsforhold, hvor der bl.a. tages hensyn til jobsøgerens arbejdsevne, behov for pauser og skånehensyn.

Lønnen ligger som minimum typisk på 50 kr. i timen før skat. Ansættelsen følger i øvrigt de almindelige regler for sygedagpenge, ferie og opsigelse. Kommunens tilskud til timelønnen er ca. 24,- kr., så arbejdsgivers egenbetaling ligger på 26 kr i timen foruden arbejdsgiverbidrag og feriepenge.

 

 



Gallojob

Nørreallé 31, 3 sal. - 8000 Århus C.

Tlf. nr.  86 18 86 09 / 88 70 72 82

Mail : This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Tlf. tid :  mandag 09:00 - 14:00;  onsdag  09:00 - 14:00;  torsdag  09:00 - 12:00;   fredag   09:00 - 13:00

Tirsdag finder du en jobkonsulent fra kl. 09:00 - 14:00 i Gallo Huset, Nørregade 6, - 8000 Århus C.

Hjemmeside :  www.gallojob.dk